Jeg har de sidste dage været ude ad en tangent...syge børn og larmende børn og hænge på armen børn 24/7 har simpelthen fået pillet min tålmodighed i småstumper. For sa... da, hvor kan jeg blive træt af ikke at have plads til nogle af mine tanker. Eller bare til at bruge 25 min på aftensmaden i ro og fred ... Min hjerne er sprunget i luften... Og jeg har været en af de værst tænkelige udgaver af mig selv...ikke rummelig, ikke tålmodig og ikke særlig forstående...
Og det er ris til egen r.. For nu kommer den dårlige samvittighed snigende...eller for at være ærlig: tromlende... Reboot please
Ingen kommentarer:
Send en kommentar